Vægreol til bøger, vin og sko hængt op uden ben på gulvet

Hvad er en vægreol?

En vægreol er en reol uden ben, der bærer hele sin vægt gennem beslag i væggen, så gulvet under den er frit. Den findes fra smalle hylder på 45 cm til reolsystemer, der dækker hele væggen fra gulv til loft. Forskellen fra en almindelig reol er ikke udtrykket, men ophænget: en vægmonteret reol skal beregnes efter, hvad væggen kan bære, mens et gulvmøbel kun skal sikres mod at vælte.

Formen giver plads, hvor der ikke er plads. Over et skrivebord, en seng, en radiator eller en trappe kan en væghængt reol hænge, hvor intet møbel kan stå, og under den kan du feje, støvsuge og stille en stol ind. Den samme egenskab gør den til et af de få opbevaringsmøbler, der virker i et lille rum uden at æde kvadratmeter.

Hvilke forskellige typer reoler findes der?

Reoler deler sig i fem hovedtyper: gulvreoler med ben eller sokkel, vægreoler uden gulvkontakt, reolsystemer på bæreskinner, rumdelere med adgang fra begge sider og enkeltstående væghylder. Vægreolen er den eneste af dem, der er helt afhængig af væggens bæreevne, og derfor den type, hvor beslaget betyder mere end møblet.

Inden for vægreoler går skellet mellem den lukkede kasse og det åbne system. En kassereol med 5, 7 eller 12 rum leveres som ét møbel, hænges op på to eller tre punkter og kan ikke ændres bagefter. Et reolsystem med lodrette bæreskinner og løse hylder kan derimod bygges ud, hvor du får brug for det, og hylderne kan flyttes op og ned i skinnens hulmønster.

• Kassereol: fast antal rum, ét møbel, typisk 60-100 cm bred og 15-21 cm dyb.
• Svævende hylde: en enkelt plade med skjult beslag, ofte 60-150 cm lang.
• Reolsystem: lodrette skinner og løse hylder, praktisk når hele væggen skal fyldes med masser af hyldemeter.
• Hjørnereol: udnytter det hjørne, hvor to vægge mødes og et gulvmøbel spilder plads.
• Specialreol: vinreol, skoreol eller pladereol med rum tilpasset én bestemt genstand.

Hvad kan væggen bære, før reolen kommer op?

Væggens type afgør bæreevnen langt mere end reolen selv, og forskellen mellem en betonvæg og en gipsvæg er nemt en faktor ti pr. skrue. Beton og massiv tegl kan bære en fyldt bogreol i alle punkter, mens en gipsvæg kun bærer for alvor der, hvor der sidder en stolpe bag pladen.

Bank på væggen, før du beslutter dig. En hul, let lyd betyder gips eller plade på lægter, og så skal du finde stolperne — de sidder typisk med 45 eller 60 cm afstand og kan spores med en magnet, der fanger skruerne i pladen. En tung, tæt lyd betyder beton, letbeton eller tegl, og der bestemmer boret og dyvlen resten.

• Beton: slagbor og nylondyvel eller betonskrue, den stærkeste løsning.
• Tegl og hulsten: rammedyvel, og bor uden slag, så stenen ikke slår ud indvendigt.
• Porebeton: spiraldyvel til porebeton, aldrig en almindelig plastdyvel.
• Gipsvæg: skru i stolpen, hvor det kan lade sig gøre, ellers hulrumsdyvel eller molly-bolt.
• Træbeklædt væg: skru gennem beklædningen og ind i den bagvedliggende lægte.

Regn med, at bøger vejer 20-30 kg pr. hyldemeter, og at 24 fulde vinflasker på 0,75 liter samlet vejer omkring 30 kg. Et beslag, der er rigeligt til dekorationer og billeder, er ikke nødvendigvis rigeligt til en fyldt bogreol, og det er dér, de fleste uheld sker.

Hvordan hænger du en væghængt reol op?

En væghængt reol hænges op i tre trin: find bæringen i væggen, afsæt hullerne i vater efter reolens beslag, og bor med det bor, dyvlen kræver. Hele opgaven tager 20-30 minutter for en enkelt reol, hvis du har boremaskine, vaterpas, blyant og den rigtige dyvel klar, inden du går i gang.

Mål op med reolen selv som skabelon frem for med målebåndet alene, for beslagenes indbyrdes afstand er sjældent et rundt tal. Sæt et stykke malertape på væggen, tegn hullerne på tapen, og kontrollér med vaterpas over begge mærker — en hylde, der hælder to millimeter, ses tydeligt, når der står bøger på den. Bor derefter hullet vinkelret på væggen, sug støvet væk, og bank dyvlen helt i flugt med overfladen, før skruen sættes i.

Skru til sidst reolen op med en hjælper, hvis den er over en meter bred. Tjek altid, at reolen sidder fast, ved at trække nedad i forkanten, før du lægger noget på hylderne.

Vægreol i træ, eg og MDF

Vægreoler i træ findes i tre udgaver: massivt træ, finérbelagt plade og konstrueret træ med foliedekor. Massiv eg, mango og sheesham er tunge og kan slibes og olieres om, mens konstrueret træ og MDF er lettere, billigere og kommer i faste dekorer som sonoma-eg, artisan eg, røget eg og antikt trælook.

Massivt træ giver et levende udtryk, hvor to hylder aldrig er ens, og en håndlavet mangotræshylde på 120 cm har den tykkelse i forkanten, som en foliebelagt plade kun kan efterligne. Egetræ er det tungeste af de gængse valg og kræver et beslag, der er dimensioneret til det.

MDF og spånplade med melamin har den fordel, at overfladen er ensartet og let at tørre af, og at prisen ligger i den nedre halvdel af kategorien. Ulempen er nedbøjning: en 16 mm plade, der spænder mere end 70-80 cm uden midterstøtte, bøjer synligt under bøger. Vælg derfor enten kortere spænd, en tykkere plade eller et reolsystem, hvor en lodret skinne bærer på midten.

Vægreol i metal og blandede materialer

Metal bærer mere pr. millimeter end træ og fylder mindre visuelt, og derfor er de fleste væghængte vinreoler og industrielle hylder lavet i pulverlakeret stål eller jern. Jern med klar lak, sort stål og guldfarvet metal er de tre udtryk, der går igen, og de tåler alle en fugtig entré eller et badeværelse bedre end ubehandlet træ.

Kombinationen af metalstel og træhylde er den mest udbredte løsning i mellemprisleje. Stellet tager vægten, træet giver varmen, og resultatet passer både til et moderne og et rustikt rum. Hos flere mærker findes den samme model i flere varianter, hvor kun hyldematerialet skifter, så du kan vælge udtryk uden at gå på kompromis med bæreevnen.

Hvad er forskellen på en væghylde og en væghængt reol?

En væghylde er én vandret plade med ét niveau, mens en væghængt reol har to eller flere niveauer og som regel lodrette sider, der binder hylderne sammen. Grænsen er glidende, og mange butikker sorterer begge dele under samme kategori.

Hylden er det fleksible valg, fordi du selv bestemmer afstanden mellem niveauerne og kan sætte tre op i en trappe eller forskudt. Reolen er det stabile valg, fordi siderne fordeler vægten og forhindrer nedbøjning, og fordi rummene holder orden på bøger og genstande af sig selv. Skal du hænge noget over en seng, hvor højden er begrænset, er en enkelt hylde ofte nok; skal du samle en hel bogsamling, vinder reolen.

Væghængte reoler i små rum

Væghængte reoler på 45-60 cm bredde og 15-18 cm dybde er den type, der virker i entréer, gæstetoiletter og smalle gange. Dybden er afgørende her: en reol på 18 cm rager knap ud i passagen, mens 30 cm mærkes hver gang du går forbi med en taske.

Væghængt vinreol til flasker og glas

En væghængt vinreol findes typisk til 5, 6, 7, 8, 9, 10 eller 24 flasker, og de små modeller i jern eller metal fylder under 20 cm i dybden. Flaskerne ligger vandret, så proppen holdes fugtig, og det er den samme grund til, at rummene er dimensioneret efter en standardflaske på 0,75 liter.

Vægten stiger hurtigt, og det er den vigtigste forskel fra en almindelig hylde. En reol til 24 flasker bærer omkring 30 kg fyldt op, og den skal derfor sidde i beton, i tegl eller direkte i en stolpe — ikke i en gipsplade alene. Modeller til 5-10 flasker er til gengæld lette nok til, at en ordentlig hulrumsdyvel klarer opgaven.

Væghængt skoreol og skoopbevaring i entréen

En væghængt skoreol holder gulvet frit under sig, så entréen kan støvsuges uden at flytte noget, og de gængse mål ligger på 60-80 cm i bredden og 18-30 cm i dybden. Skoene stilles enten på skrå på vippede hylder eller lige på vandrette hylder, og de to løsninger rummer forskelligt.

Vippede hylder tager flere par pr. højdemeter, fordi skoene står på højkant og kun stikker halvt ud. Vandrette hylder tager til gengæld støvler, sandaler og børnesko, som en vippehylde ikke kan holde på. En skoreol på 80 x 18 x 90 cm rummer en families hverdagssko, mens en model på 52,5 x 30 x 50 cm rækker til et par personer.

Væghængt reol med låger, skuffer og lukket skab

En væghængt reol med låger skjuler indholdet og samler væggen til én flade, og det er den løsning, der virker bedst i et rum, hvor der i forvejen er mange flader at kigge på. Låger findes både som hængslede døre, skydelåger og klaplåger, og skydelågen er den, der kræver mindst fri plads foran møblet.

Kombinationen af åbne rum og et lukket skab er den mest brugbare i praksis. Bøger, billeder og dekorationer står fremme, mens ledninger, papirer og småting ligger bag lågen — og resultatet ser ryddeligt ud uden at blive lukket. Skuffer gør det samme for de mindste ting, og en væghylde med skuffer i massivt sheeshamtræ løser den opgave i et soveværelse, hvor der ikke er plads til et natbord.

Hvor stor skal en vægreol være?

En vægreol bør være lige så bred som det møbel, den hænger over, eller en anelse smallere, og over en sofa rammer 2/3 af sofaens bredde pænest. Højden på ophænget afgøres af, hvad du skal kunne nå, og af hvad du skal kunne sidde under.

Dybden er den måling, folk oftest fortryder. 15-18 cm rækker til paperbacks, rammer og småting; 20-25 cm skal der til, hvis almindelige bøger skal stå uden at rage ud; 31-33 cm kræves til vinylplader, der måler 31,5 cm på hver led. En reol på 14 cm i dybden holder til cd'er og dvd'er, ikke til bøger.

Lille vægreol eller helt reolsystem?

En lille vægreol på 45-60 cm er nok, hvis opgaven er afgrænset — nøgler i entréen, krydderier i køkkenet, et par bøger over sengen. Et reolsystem betaler sig, når du vil dække hele væggen, for skinner og løse hylder kan bygges ud i etaper, mens fem enkeltreoler sjældent flugter helt.

Hvilken farve passer til indretningen?

Hvid er den farve, der forsvinder mest i en lys væg, og derfor det sikreste valg, når reolen ikke skal være møblet, man ser først. Sort trækker modsat blikket til sig og virker som en ramme om det, der står på hylderne — flot i et rum med lyse vægge, tungt i et lille, mørkt rum.

Naturfarvet træ og eg er mellemvejen og den farve, der oftest bliver ved med at passe, når resten af indretningen skifter. Beige, brun og de røgede egedekorer gør det samme i en varmere retning. Metalliske overflader som guld og jern med klar lak fungerer bedst som accent på en enkelt reol frem for over hele væggen.

Sorter valget efter to ting: væggens farve og de øvrige møbler i rummet. Har du allerede en gulvreol i eg, giver en vægreol i samme dekor et roligt udtryk, mens en kontrastfarve kun virker, hvis den gentages et andet sted i rummet.

Vægreol til børneværelset

En vægreol på et børneværelse bør hænge 100-140 cm over gulvet, højt nok til at barnet ikke kan klatre op ad hylderne, og lavt nok til at bøgerne kan nås. Vægtberegningen skal være rigelig, fordi en reol i et børneværelse før eller siden bliver belastet på en måde, den ikke var tænkt til.

Åbne rum uden låger virker bedst til legetøj, fordi barnet selv kan lægge tingene på plads igen. Undgå glas, skarpe hjørner og løse hylder, der kan vippe, og kontrollér at reolen sidder helt fast, før værelset tages i brug.

Vægreol til køkken, badeværelse og kontoret

I køkkenet er 15-20 cm dybde nok til krydderier, olier og kopper, mens en hylde til tallerkener og gryder kræver 25-30 cm og et beslag, der tager 15 kg pr. hyldemeter. Metal og lakerede overflader er lettere at holde rene i et rum med fedtdamp end ubehandlet træ.

På badeværelset er fugten den afgørende faktor. Pulverlakeret metal, plast og lakeret plade holder, mens ubehandlet massivt træ og ubeskyttet MDF trækker vand og sveller i kanterne over tid. Hæng reolen væk fra brusenichen, hvis du kan, og vælg rustfrie eller lakerede beslag.

På kontoret handler det om at få papir, mapper og skærmens ledninger væk fra bordpladen. Modeller med skydelåge er velegnede over et skrivebord, fordi lågen ikke svinger ud over hovedet på den, der sidder ved bordet.

Vægreol til bøger, vinyl og dekorationer

En væghængt bogreol skal have kortere spænd end en dekorationshylde, fordi bøger belaster jævnt over hele hyldens længde med 20-30 kg pr. meter. Hold spændet mellem lodrette støtter under 80 cm i plade og under 100 cm i massivt træ, hvis hylderne ikke skal bue.

Vinyl er den mest krævende opgave i kategorien. En LP måler 31,5 cm på hver led, og en fyldt hyldemeter plader vejer mere end den samme meter bøger, så både dybde og bæreevne skal passe. Reoler til vinyl-møbler bygges derfor typisk med tætte lodrette skillerum og korte spænd. Til cd'er og dvd'er rækker 14-15 cm dybde, og her er højden mellem hylderne vigtigere end styrken.

Hvilke mærker laver vægreoler?

Vægreoler i sammenligningen kommer især fra Boligcenter og vidaXL i konstrueret træ, fra Sarpsborg Metall i jern og metal og fra Skyport og Tvilum i reolsystemer. Nedenfor er de mærker, du oftest møder, og hvad de er kendt for i netop denne kategori.

• Boligcenter — bredt udvalg af vægreoler og skoreoler i konstrueret træ, typisk i sonoma-eg, hvid og sort, i den nedre og midterste del af prisspændet.
• vidaXL — mange varianter af samme grundmodel i forskellige dekorer og størrelser, ofte de billigste i sammenligningen.
• Sarpsborg Metall — væghængte vinreoler i jern og metal til 5-24 flasker, både i sort, hvid og guldfarvet.
• Skyport — reolsystemer og hylder med bæreskinner og L-fødder i alugrå og metalgrå, tænkt til udbygning.
• Tvilum — danskproducerede serier som Function Plus med hutch og skydelåge, bygget til at matche skriveborde i samme serie.
• Edge by Hammel — væghængte reolopstillinger i et stramt, skandinavisk formsprog, i den dyre ende.
• Kave Home — modulopbyggede vægreoler i farvet MDF, hvor flere moduler kan sættes sammen.
• Bloomingville — hylder og vægreoler i mangotræ og metal med dekorativt sigte frem for maksimal opbevaring.
• Hübsch — enkle hylder i træ og metal i afdæmpede farver.
• Ib Laursen — hvide kopreoler og unika-reoler med mange små rum i landstil.
• Trademark Living — rustikke reoler i gammelt træ og jern med patineret overflade.
• CHIC ANTIQUE — brugskunst og hylder i genbrugstræ og metal.
• House Nordic og Act Nordic — nordiske hylder og reoler i eg og sort metal i mellemprisleje.
• SOBUY, VCM og Aosom — funktionelle reoler og skoopbevaring til de mindre budgetter.
• By Tika — hylder og reoler i træ med enkle linjer.
• Storage & Shelves — reoldele solgt enkeltvis, så en opstilling kan sættes sammen efter mål.
• NAGA — vægløsninger til kontoret, hvor tavle og hylde tænkes sammen.
• Steel-Function — vinvægreoler i stål til 8 flasker og opefter.
• Kabeltromlen, DEUBA, Mistral, Plankoa Store og Officely — mindre serier, fra værkstedshylder til kontorreoler.

Ud over dem findes en række kædemærker i markedet, som mange søger på: IKEA, JYSK, ILVA, Bolia, String og Montana laver alle væghængte reoler eller reolsystemer. De indgår ikke i den prissammenligning, du finder her, men de er værd at kende, når du sammenligner mål og udtryk på tværs.

Hvad koster en vægreol?

En vægreol koster typisk mellem 450 og 890 kr., de billigste ligger omkring 320 kr., og reolopstillinger i massivt træ eller med mange moduler passerer 1.800 kr. Medianen ligger tæt på 600 kr., og det er dér, du finder de fleste kassereoler med 5-7 rum i konstrueret træ.

I den billige ende får du en enkelt hylde eller en lille kassereol i plade med foliedekor, ofte med et simpelt vinkelbeslag. Mellemlejet giver tykkere plader, skjulte beslag, låger eller skuffer og et større udvalg af farver. Over 1.800 kr. betaler du for massivt træ, for danske og skandinaviske serier, der kan bygges ud, og for beslag, der er dimensioneret til bøger frem for til pynt.

Prisen på den samme model svinger mellem butikker, og det er derfor sammenligningen er værd at bruge. Har du en bestemt model i tankerne, kan du se, hvad varen koster hos alle butikker på én gang, og du finder de aktuelle nedsættelser samlet på siden vægreol tilbud.

Hvordan vælger du den rigtige vægreol?

Valget af vægreol starter ved væggen og ikke ved møblet: find ud af, om du hænger i beton, tegl, porebeton eller gips, før du vælger model. Derefter måler du den plads, reolen skal hænge i, og lægger 5 cm luft til i hver side, så den ikke kommer til at klemme sig ind mod en dørkarm.

1. Vægtype og bæring — bestemmer beslag, dyvel og hvor tungt du kan læsse.
2. Vægt af indholdet — bøger 20-30 kg pr. meter, vin cirka 1,3 kg pr. flaske, pynt under 5 kg.
3. Dybde — 15 cm til småting, 20-25 cm til bøger, 31-33 cm til vinyl, 28-30 cm til store sko.
4. Bredde og spænd — hold fri spændvidde under 80 cm i plade, hvis der skal stå bøger.
5. Åben eller lukket — låger og skuffer til det, der roder; åbne rum til det, du bruger dagligt.
6. Materiale — massivt træ til slid og patina, MDF og konstrueret træ til pris og ensartet farve, metal til vægt og fugt.
7. Farve — hvid for at forsvinde, sort for kontrast, eg og natur for det, der holder længst.
8. Udbygning — skal reolen kunne vokse, så vælg et reolsystem frem for en enkelt kasse.

Kontrollér til sidst, om beslagene følger med. Flere modeller leveres uden dyvler, fordi producenten ikke ved, hvilken væg de skal sidde i, og så skal de købes særskilt i byggemarkedet.

Hvilke fejl gør folk, når de køber vægreol?

Forkert dybde er den dyreste fejl ved køb af vægreol, og en gipsvæg uden stolpe bag pladen er den næstdyreste. En reol på 15 cm dybde ser let og elegant ud på et produktbillede, men den kan ikke holde på en almindelig indbundet bog, og så står bøgerne skævt ud over forkanten.

• For langt spænd: en 16 mm hylde over 80 cm bøjer under bøger — vælg midterstøtte eller kortere felter.
• Forkert dyvel: en almindelig plastdyvel i porebeton eller gips trækker sig ud med hele reolen.
• Glemt vægt af møblet selv: låger, skuffer og bagbeklædning vejer, før der er lagt noget i.
• For høj placering: en reol over 180 cm kræver skammel hver gang, og så bliver den ikke brugt.
• Manglende luft til lågen: hængslede låger skal kunne åbne uden at ramme et vindue eller en lampe.
• Kun én reol købt: skal væggen dækkes senere, kan modellen være udgået, når du vender tilbage.

Sådan holder du reolen ved lige

Skruerne i en vægreol skal efterspændes første gang efter en måneds brug og derefter en gang om året, fordi træ og dyvler sætter sig under belastning. Løft indholdet af, tag fat i forkanten og træk nedad — sidder der spil, skal beslaget spændes eller skiftes.

Overfladen kræver forskellig behandling efter materiale. Massivt træ og egetræ olieres eller voksbehandles, når overfladen begynder at se tør ud, mens folierede plader og MDF kun skal tørres af med en let fugtig klud og aldrig skures. Metal tåler mest, men afdæk skruehullerne bag reolen, hvis den flyttes, så væggen kan spartles og males, uden at der står mærker tilbage.

Ofte stillede spørgsmål om vægreoler

Er en reol et møbel?

En reol er et møbel på linje med et bord eller en kommode, uanset om den står på gulvet eller hænger på væggen. Møbelbegrebet dækker inventar, der indrettes med, og en vægreol regnes derfor med som møbel i både butikkernes kategorier og i almindelig sprogbrug. I en lejebolig efterlader en vægmonteret reol dog huller, der skal spartles.

Kan man hænge en BILLY-reol på væggen?

En BILLY-reol fra IKEA er bygget som gulvreol med sokkel og skal ikke hænge frit på væggen, men fastgøres til den med det medfølgende beslag mod væltning. Vægten hviler altså på gulvet, og beslaget er en sikring mod væltning, ikke et ophæng. Vil du have bøger op på væggen uden ben på gulvet, skal du vælge en reol, der er konstrueret som væghængt, hvor beslag og bagbeklædning er dimensioneret til hele vægten.

Hvor høj er en BILLY-reol fra IKEA?

BILLY findes i to højder: cirka 106 cm og cirka 202 cm, begge i 40 og 80 cm bredde og omkring 28 cm dybde. Hertil kan der sættes en tilbygning oven på den høje udgave, så den når nærmere loftshøjde. Skal en væghængt reol matche en BILLY i højden, er det de mål, du skal måle efter, og 28 cm dybde er dybere end de fleste vægreoler i denne kategori.

Kan man få låger til en BILLY-reol?

IKEA sælger separate låger til BILLY-serien, blandt andet OXBERG i både trædekor og glas, som skrues på reolens sider med medfølgende hængsler. Låger til én producents serie passer sjældent på en anden producents reol, fordi hulafstand og sidetykkelse er forskellige. Skal du bruge en væghængt reol med låger, er det derfor lettere at købe en model, hvor lågerne følger med fra start.

Hvordan laver jeg min egen vægreol?

En hjemmelavet vægreol kræver tre dele: en plade, et bæresystem og de rigtige skruer til væggen. Den enkleste udgave er en høvlet planke på 20-25 cm bredde og 25-30 mm tykkelse lagt på to vinkelbeslag skruet i vægstolper eller beton — den holder til bøger, når beslagene sidder med højst 70-80 cm mellemrum. Vil du kunne bygge ud, er lodrette bæreskinner med indstikskonsoller den løsning, byggemarkederne sælger i standardlængder. Slib kanterne, og behandl træet, før pladen kommer op.

Hvor meget kan en vægreol bære?

Bæreevnen for en vægreol ligger typisk mellem 10 og 30 kg pr. hyldemeter og bestemmes af det svageste led: dyvlen, beslaget eller hyldepladen. Producenten oplyser som regel en maksimal belastning, og den forudsætter en solid væg — i gips uden stolpe skal du regne med væsentligt mindre. Fordel altid vægten jævnt over hylden i stedet for at samle den midt på.

Kan en vægreol hænge på en gipsvæg?

En vægreol kan hænge på en gipsvæg, hvis skruerne rammer en stolpe bag pladen, eller hvis du bruger hulrumsdyvler beregnet til den pladetykkelse, væggen har. Lette hylder til dekorationer og billeder klarer sig med hulrumsdyvler alene, mens en fyldt bogreol eller en vinreol til 24 flasker skal have fat i træ eller beton. Find stolperne med en magnet eller en søger, før du borer.

Hvad er en vægmonteret reol lavet af oftest?

Konstrueret træ med melamin- eller foliedekor er det mest udbredte materiale i vægreoler, efterfulgt af MDF, massivt træ som eg og mango samt pulverlakeret metal. Fordelingen følger prisen: pladematerialerne dominerer under medianen, mens massivt træ og stål fylder mest i den dyre ende af udvalget.

Hvad koster den billigste vægreol?

De billigste vægreoler i sammenligningen ligger omkring 320 kr., og for det beløb får du typisk en enkelt hylde eller en lille kassereol i plade med foliedekor. Prisen på den samme vare svinger mellem butikkerne, så det kan betale sig at se hele udvalget igennem, før du lægger noget i kurven i en enkelt webshop.

Sådan bruger du sammenligningen

Vores udvalg af vægreoler bygger på specifikationer og popularitet, ikke på produkter vi selv har afprøvet, og priserne hentes direkte fra butikkerne. Sorter efter pris, farve eller materiale, og brug målene i produkttitlen — bredde, dybde og højde står som regel i den rækkefølge — til at afgøre, om reolen passer på din væg. Er du ude efter en nedsat model, ligger de aktuelle tilbud samlet på vægreol tilbud.